mandag den 22. september 2014

Efterårspande

Den her ret er en hyldest til to af mine suverænt yndlingsretter - nemlig æbleflæsk og brændende kærlighed. Den er røget, sød, saftig, salt, fed, sprød og blød på én gang. Retten er til en glad person, ellers kan den fordobles - men jeg synes nærmest det er så meget en luksusret at man kun serverer den til få personer. Det bedste ved retten er meget begrænset opvask - 1 kniv, 1 spækbræt, 1 pande, 1 skål, 1 gaffel.

2 striber bacon
2 mellemstore kartofler
1 æble
2 fed hvidløg
1 lille løg
1 stilk rosmarin
3 timiankviste
1 sjat fløde
Salt og peber

Baconen skæres i tern cm-store tern, ligeså gøres kartoflerne. Æblerne skæres i milimetersmå tern og holdes for sig.
Løg og hvidløg skæres i skiver (løget i halveres forinden). Rosmarin og timian skylles.

Baconen svider panden og kartofler tilsættes. Lad dem "få kinder" og tilsæt æblerne, løg og hvidløg, og lad det blive klart. Tilsæt krydderurterne samt fløden. Tilsæt salt og smag evt. til med hvad du lige kan komme i tanke om. Lad fløden blive småbrun. Server!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar