Efterårspande

Den her ret er en hyldest til to af mine suverænt yndlingsretter - nemlig æbleflæsk og brændende kærlighed. Den er røget, sød, saftig, salt, fed, sprød og blød på én gang. Retten er til en glad person, ellers kan den fordobles - men jeg synes nærmest det er så meget en luksusret at man kun serverer den til få personer. Det bedste ved retten er meget begrænset opvask - 1 kniv, 1 spækbræt, 1 pande, 1 skål, 1 gaffel.

2 striber bacon
2 mellemstore kartofler
1 æble
2 fed hvidløg
1 lille løg
1 stilk rosmarin
3 timiankviste
1 sjat fløde
Salt og peber

Baconen skæres i tern cm-store tern, ligeså gøres kartoflerne. Æblerne skæres i milimetersmå tern og holdes for sig.
Løg og hvidløg skæres i skiver (løget i halveres forinden). Rosmarin og timian skylles.

Baconen svider panden og kartofler tilsættes. Lad dem "få kinder" og tilsæt æblerne, løg og hvidløg, og lad det blive klart. Tilsæt krydderurterne samt fløden. Tilsæt salt og smag evt. til med hvad du lige kan komme i tanke om. Lad fløden blive småbrun. Server!

Marengskrise

Har I lavet marengs før? Det er, tilsyneladende såre simpelt - specielt, hvis man køber hvider adskilt fra blommer! Jeg tog min marengsmødom i formiddags, da jeg lige ville prøve. Jeg har ofte lavet kager med marengslåg, men de plejer som regel at blive en smule bedstefars-skæg-agtige. Jeg ved ikke om det er fordi jeg har angst for at brænde kagen på, eller at min creme under som regel bliver lidt ustadig.

Hvis ikke du har rene hvider, skal du skille æggene fra blommerne. Det betyder, at der er tale om ABSOLUT segregation. En lille gul klat i piskede hvider betyder at det bliver til luftig creme og ikke den luftige skum, du skal have til at hænge over hovedet.Frygt dog ikke hvis konsistensen ikke bliver stiv-stiv, det kan stadig blive til lækre toppe! Som regel giver det et bedre resultat hvis man bruger økologiske eller frilandsæg. Det er ikke af politisk korrekte årsager, men et frilandshøne får som regel mere kalk, hvilket betyder en tykkere skal - og de tynde burægsskaller kommer ofte til at bryde den elegante hinde, der er mellem hvide og blomme. Derudover er der mere konsistens i blommen, modsat buræg hvor det er noget bleggult sjap.

Æggehviderne pisker du med hvidt sukker. Jeg tror, i hvert fald, at det skal være hvidt. Min mor er kransekage afficionado og i følge hende er det et absolut no go med rørsukker, som jeg ellers flittigt bruger i alt andet bagværk. Jeg regner med at marengs er lidt det samme, så det gjorde jeg.

Her brugte jeg 300 g sukker til 5 æggehvider fra store æg, samt et par skvis autocitron, som stabiliserer æggehviden, der derfor bliver stivere. Sukkeret havde jeg blandet med lakridspulver og vanillesukker. Du kan også tilføje en sirup med smag - f.eks. efter en marmeladeproduktion. Det tilføjes lidt efter lidt, hvis man bruger en elpisker.

Jeg ønsker mig så ihærdigt en sprøjtepose. Jeg tog dog til takke med en plastikpose, hvor jeg klippede et lille hjørne. Som nævnt blev konsistensen ikke helt ønskværdig, hvorfor det blev lidt noget gnatværk, men jeg fik lavede en masse små toppe.

I ovnen kom de, og bagte i ca 1 time ved 120 grader. De skal have lav varme for ikke at brænde på, og lang tid for ikke at blive flødebolleagtige. Min yndlingsdel af en go' kyskage er dog tyggegummimidten, så jeg sparede lidt på tiden - måske skal de have 1 t og 20 minutter. De blev rigtig lækre og er meget populære på køkkenet. 

En dejlig gryde

Jeg har endelig fået mig en støbejernsgryde! Og så har den en helt fantastisk smuk rød farve.
Det er af mærket Pyrex, ja dem med fadene, som mine forældre har sparet sammen til og købt i Bilka til ingen penge. 

Så nu skal jeg også debutere med "Verdens Bedste Brød", som Max bragte til Danmark for efterhånden længe siden.
Imens dejen hæver (prøver mig for første gang frem med en økologisk gær fra Skærtoft Mølle),
så vil jeg lægge min første opskrift på den her blog. Egentlig skal man, med denne opskrift, bruge en tagine. Men da pengene og pladsen på mit kollegieværelse er små, så må man drømme sig til en kandidat og eget køkken. Og så kan man prøve at trylle en skorsten i sølvpapir. Men en gryde som min fungerer egentlig også helt ok. Retten er modificeret af en, tilsyneladende, gammel Mad og Venner-opskrift. Jeg prøvede den af i weekenden, hvor den stod på stor fest i kollegiekøkkenet. Denne opskrift er dog til 4 personer

Marokkansk Kylling à la TDC
En klat smør  + olivenolie
1 spsk stødt gurkemeje
1 spsk stødt spidskommen
1 spsk tørrede koriander
1 håndfuld kardemommekapsler
1 håndfuld fennikelfrø
En hel kylling, parteret i 8 stk. el. evt. blot under- og overlår (såkaldt lårmix), ca. 1500 g
1 stort løg, eller 2 små - hakket i tynde skiver
1 kinesisk 1-fedshvidløg - hakket
1 chili, vurder selv styrke, snit og fjern frøstole
Evt. 1/2 squashgræskar
2 blommetomater, skåret i tern
1 dl hønsebouillon
1 økologisk appelsin
75 g udblødte, kogte kikærter
1 stor håndfuld abrikoser
1 håndfuld nigellafrø

Frisk, snittet persille og/eller koriander til servering

Salt og peber før, under og efter

Smør smeltes og tilsættes olie i en stor gryde. Kyllingen brunes i olien sammen med krydderier, imens appelsinskallen rives og saften presses. Herefter tilsættes løg, hvidløg og squashgræskar - du kan tilføje mange forskellige grøntsager, de skal blot enten mørne retten eller være relativt faste.
Saft, skal, bouillon og tomater tilsættes. Kyllingen småbobler under låg i 30 minutter. Herefter tilføjes kikærter og abrikoser i 4-5 minutter, hvor retten varmes igennem.
Serveres med pandebrød eller din bedste couscoussalat. Evt. en yoghurtdip med mynte og agurketern.